Hvad er en Grøn Guide?

En Grøn Guide er en lokal miljøvejleder. Overordnet set arbejder en Grøn Guide for en bæredygtig udvikling, dvs. en udvikling, der sikrer at jordens ressourcer bevares for fremtidige generationer. Grønne Guider arbejder med at understøtte, igangsætte og gennemføre grønne initiativer og projekter. Derudover med at skabe netværk og bygge bro mellem kommuner, foreninger og borgere, der arbejder med bæredygtige projekter. Gentofte Kommune har haft en Grøn Guide siden år 2000.

Grøn Guide Gentofte – dine muligheder

Kurser

Grøn Guide arrangerer kurser i emner som selvforsyning og rewilding samt i vild mad. Kontakt Grøn Guide hvis du har forslag til andre kursusforløb

Lej en hønsefræser

Miljømæssigt er der flere fordele ved at holde høns. Gennem Grøn Guide kan du leje en mobil hønsefræser med 2 høns, hus og gård. Tilbuddet giver dig mulighed for at afprøve hønsehold i egne rammer. Mange lejere af de mobile hønsefræsere fortsætter med egne høns efter lejeperioden.

Most eller cider

Årligt går frugt til en samlet værdi af 50 millioner kroner Gentofte Søen tabt fra danske haver. Det er bæredygtigt at udnytte lokale råvarer i sæson, og gennem Grøn Guide kan du leje udstyr til mostpresning. Udstyret omfatter en kværn, presse samt kar og net. Hvorfor ikke gå sammen med andre fami¬lier om en fælles mostpresningsdag?

Gentofte fra cykel

Hæftet Cykelture med Grøn Guide i Gentofte blev udarbejdet i 2008 samtidig med at de tre cykelruter: Skovruten, Parkruten og Søruten blev etableret. Den sidst reviderede udgave af hæftet er fra 2014. Hæftet kan fås i Kommuneservice og på de fleste biblioteker i Gentofte. Gennem Grøn Guide kan der også bestilles guidede temature på cykelruterne.

Lån måleudstyr

Der er meget at spare på forbruget af el, vand og varme gennem adfærdsændringer. Gennem Grøn Guide kan du låne måleudstyr, der kan hjælpe dig med at få overblik over dit forbrug og dermed motivere til ændret adfærd. Grøn Guides måleudstyr omfatter en termopi¬stol, sparometre og udstyr til at måle vandgen¬nemstrømningen i husets vandhaner. Udstyret kan lånes gennem Grøn Guide. Kontakt for yderligere oplysninger.

Tilmeld dig Nyhedsbrev

Omkring Gentofte SøGrøn Guide udsender med jævne mellemrum et nyhedsbrev, hvor du kan læse om kommende aktiviteter, deltage i konkurrencer med videre. Antallet af nyhedsbreve ligger på 5-8 pr år. Tilmeld dig på hjemmesiden.

Temadage for storbørnsgrupper

Grøn Guide har flere tilbud til daginstitutioner; energibesøg, plantedage, workshop på genbrugsstationen samt udlån af kasser med udstyr til Krible Krable aktiviteter. Hør nærmere hos Grøn Guide.

Deltage i workshops

I samarbejde med Gentofte Bibliotekerne udbyder Grøn Guide jævnligt workshops målrette børnefamilier. Her kan man f.eks. fremstille insekthoteller, kickstarte sommerens spiselige have, presse most af æbler, lave juldedekorationer af naturmaterialer eller andet. Læs om kommende workshops på hjemmesiden eller i Gentofte bibliotekernes aktivitetskalender.

Få hjælp til udeundervisning

Grøn Guide understøtter udeundervisning og kan tilbyde undervisningsforløb i tilknytning til f.eks. natur og teknik eller biologiundervisningen. Kontakt Grøn Guide hvis du vil deltage i et undervisningsforløb om vand med en udskolingsklasse.

Udvikle din grønne idé

Har du en idé til et lokalt projekt til gavn for naturen, miljøet og klimaet vil Grøn Guide gerne høre fra dig.