Kompost

Gode grunde

Der er mange gode grunde til at kompostere. Op til 1/3 af dit køkkenaffald kan komposteres. Når det grønne affald kan behandles der, hvor det opstår, bortfalder den CO₂ udledning, der er forbundet med transport af affaldet.

Det finere haveaffald (f.eks. blade, kviste, staudetoppe)  bliver hurtigere omsat, når det blandes med det grønne køkkenaffald i en lukket kompostbeholder.

Det er CO₂ besparende, når du bruger din egen kompost fremfor kunstgødning, da produktion og transport af kunstgødning medfører en stor CO₂ udledning.  Det vurderes at 1-2% af verdens CO₂ udledning går til produktion af kunstgødning.

Under komposteringen frigives der CO₂. Den mængde CO_2, der frigives under komposteringen, modsvarer den mængde kulstof, som planten har optaget og indbygget i kulstofforbindelser under væksten. Den er derfor CO₂ neutral.

Det færdige produkt, komposten, indeholder de næringsstoffer, som planterne behøver under væksten. Kompost indeholder samtidig humus, som er en fællesbetegnelse for det organiske materiale i jorden, som nedbryderne har omsat eller som de stadig arbejder med at få omsat. Humus giver jorden den eftertragtede krummestruktur og øger jordens evne til at holde på næringsstoffer og fugt. Kompost er en god måde at gøde på, da næringsstofferne frigives gradvist, i takt med at nedbryderne omsætter materialet. Kompost er derfor et rigtig godt produkt til nyttehavens bede.

En række forskellige organismer sørger for nedbrydningen. Det er smådyr som bænkebidere, snegle, tusindben, springhaler, biller med flere. Når disse dyr findeler materialet, får de enkelte komponenter en relativt større overflade. Fra komponenternes overflade kan svampe og bakterier nemt få adgang til materialet og gå videre med nedbrydningen og så tager nedbrydningen fart.

Tips

Alfa og omega for en vellykket kompostering er at holde den rette fugtighed og det optimale iltindhold i bunken. Derudover at sikre at de næringsstoffer, som nedbryderne skal bruge i deres vækst, er til stede i rette forhold. Man taler om at forholdet mellem kulstof og kvælstof (C/N forholdet) skal være 30/1. Dette forhold opnår man nemmest, hvis man tilfører en blanding af køkkenaffald og haveaffald til komposten.

En måde at holde den rigtige fugtighed er at sørge for at blande det mere våde køkkenaffald med det mere tørre haveaffald. Det tørre haveaffald kan bestå af visne blade, staudetoppe, småkviste eller spåner. En tommelfingerregel er at tilsætte en spand af det tørre affald for hver spand man tilfører af det våde køkkenaffald. Ved at blande det våde og det tørre affald sikrer man at ilttilførsel til kompostmassen er god. Er der mangel på ilt i komposten vil nedbrydningen gå langsomt eller helt i stå og ammoniak og methan kan udledes til omgivelserne. Iltfrie forhold i komposten hæmmer komposteringen og skader miljøet.

Det er en god idé at investere i en beluftningsstok i metal. Hvis man jævnligt løfter lidt op i kompostmaterialet med stokken, sikrer man at der kommer ilt til materialet. Derved kan man undgå at omstikke komposten – dvs. tage hele materialet ud af kompostbeholderen, blande det og komme det tilbage i beholderen. Begge metoder sikrer en god ilttilførsel til komposten, men beluftningsstokken er klart den nemmeste.

Synes du nedbrydningen går for langsomt kan det være på grund af et højt C/N forhold. Hvis det er tilfældet kan det hjælpe at tilføre kvælstofholdigt materiale som nyklippet græs (i mindre mængder), kløvergræs, kaninstrøelse med kaninekskrementer og urin eller lignende. Disse materialer indeholder meget kvælstof og giver et lavere C/N forhold.