Klimaråd til julen 2015 – og tiden derefter

2015 er målt til at være det  varmeste år i al den tid,  temperatur og klima er blevet systematisk registreret. Mens vi venter på udfaldet af COP 21, der har så afgørende betydning for om den stadig stigende temperaturkurve vil få et endeligt knæk- kan vi gøre andet og mere end bare vente.   Gennem daglige valg og handlinger kan vi modvirke temperaturstigningerne og gøre vores til at de forventede langsigtede konsekvenser af temperaturstigningerne forbliver skrækscenarier  – og aldrig bliver virkelighed.

Mere grønt på tallerknerne
Livscyklusanalyser viser at produktion af kød belaster klimaet mange gange mere end grønsagsproduktion. 500 g af lokalt dyrkede  grønsager i sæson giver 80 g CO2mens  500 g oksekød belaster med 7,5 kg CO2. Sammenhold lige de to tal….

Søren Ejlersen, medstifter af  Årstiderne,  har levet som veganer i november måned. Om han vil fortsætte som veganer er uvist,  men han  udtaler at ”grønsager bør være omdrejningspunktet – kød og fisk  salt og peber i vores madretter”.

Hvorfor ikke bruge ferien på at afprøve nogle klimavenlige opskrifter med familien? Kogebogsforfatterne Kirsten Skaarup og Lisbeth Tordendahl står bag en ny  e-bog med opskrifter på grønne retter og med gode råd til en mere bæredygtig livsstil. Tryk på forsiden hvis du vil læse bogen:

At fravælge kødet er en drastisk beslutning for de fleste. Skal der kød på bordet er det nyttigt at huske på at lyst kød har en lavere klimabelastning end rødt kød. Vælg  kylling frem for gris og ko – og vælg gris frem for ko.

Stop madspild
Køb og tilbered kun den mængde mad der spises. Juletidens mange mellemmåltider giver mindre appetit til hovedmåltiderne og madspild er årsag til en stor og unødvendig CO2udledning. Køb og tilbered efter behov. Lav færre retter. Brug rester i kreative salater . Læs flere gode råd til at undgå madspild på http://samvirke.dk/artikler/selina-juuls-21-gode-rad-til-at-undga-madspild og del ud af dine egne gode råd.

Brug årstidens  lokale
Brug løs af årstidens lokale grøntsager. Sammenlignet med grøntsager, som er produceret i opvarmede drivhuse eller produceret over lange afstande, står de for en lav CO2 udledning.

Afskaf stand-by knappen
En elev fra 5. klasse har foreslået  at afskaffe  stand-by funktionen på nye elapparater.  Et godt forslag, for vi er ikke gode nok til at eliminere stand-by funktionens overflødige elforbrug ved at slukke for hovedafbryderen efter brug. Prøv at gå gennem husets rum og kortlæg hvor meget I har stående på stand-by. Det kan nemt løbe op – i gennemsnit går 10% af vores elregning til stand-by.

Gennem Grøn Guide kan du låne et sparometer og sætte tal på de enkelte apparaters standbyforbrug.

(Der skal en samlet effekt på mindst 5 watt til, for at elmåleren kan registrere forbruget. Derfor skal du samle  flere apparater i én stikdåse og få en samlet værdi – eller  sætte en  glødepære på 40 watt i samme stikdåse som det apparat, hvis standbyforbrug, du ønsker at undersøge . Husk at  trække lampens forbrug fra måleresultatet til sidst. )

Led pærer- også i designerlamperne
Mange har stadig glødepærer – f-eks. i designerlamper, hvor det kan være svært at finde et brugbart alternativ. Du kan få hjælp til at finde en sparepære eller Led pære til designer lampen på Louis Poulsens lyskildeoversigt: http://www.louispoulsen.com/downloads/lyskildeoversigt.pdf

Husk også adfærden og sluk for lyset i de rum der står tomme – selvom rummet kun forlades i et par minutter.

Vælg grøn strøm
Flere elselskaber dig mulighed for at tilvælge et grønnere produkt,  hvor fremstillingen af el bygger på vedvarende energikilder. Måske kan du overveje at skifte til et mere klimavenligt  elprodukt?

Isoler din bolig og sænk nattemperaturen
Opvarmning af din bolig er en af de helt store energislugere – op til 40% af familiens energiforbrug går til opvarming af boligen. Brug juledagene på at finde ud af om din bolig trænger til efterisolering af kælder, loft eller gavl.

Husk også adfærden – der er  energi at spare ved at indføre lavere nattemperatur og måske ved at sænke temperaturen i dagtimerne, hvor husets beboere er ude?

Forbrug
Juletræer er ikke ens
Det bedste valg i bæredygtighedsperspektiv er et økologisk juletræ – der ikke efterlader spor i form af pesticider og kunstgødning.  Det næstbedste er en rødgran. Rødgranen er naturligt hjemmehørende i DK, tilpasset det danske klima og  mere modstandsdygtig over for svampeangreb end sorter af ædelgran. Det betyder at rødgran – alt andet lige- efterlader mindre aftryk i form af pesticider og gødning- begge dele udgør en trussel mod grundvandet. Kan I leve med et lille juletræ kan I måske få et i en krukke, der kan fortsætte væksten efter julen og bruges i flere sæsoner. Husk dog at pottetræet skal ud i kulden igen efter maks. tre dage i stuen .

Svanen og Blomsten viser vej
Miljømærkerne Svanen og Blomsten stiller krav til produkterne, der omfatter energiforbrug og dermed klimabelastning. Det er længe siden at mærkerne kun var at finde på rengøringsmidler og produkter til personlig pleje. I 2015 omfatter varesortiment med Svanen og Blomsten huse, tøj, brændeovne, møbler, maling, elektronik , legetøj med mere.

Less is more
Svært ved at finde på ønsker til ønskesedlen? Måske har du, som mange af os; i virkeligheden alt hvad vi har brug for. Hver ting vi anskaffer os pålægger os et arbejde –i form af  rengøring og vedligehold , reparation samt  overvejelser og besvær når tingen skal afskaffes. Forfatteren Morten Brask er minimalist og fører en liste over de ting har han ejer. Den er på 170 ting. Det er inspirerende at man kan klare sig med så få ting og det vil klart være til gavn for klimaet hvis mere overflødig vareproduktion undgås.  For de fleste er en jul uden gaver en fattig jul . Her er det måske godt at vide at gaver  der erstatter et eksisterende forbrug – f.eks. nødvendigheder som madvarer, tøj er det bedste gavevalg – set i et klima og bæredygtighedsperspektiv.

Find flere råd i Thomas Vinges  højaktuelle bog: Kom ind i Klimakampen (Koustrup &CO)

Written by