Private villaer med haver udgør 60% af kommunens grønne arealer og sætter deres præg på Gentofte. De mange haveanlæg gør at mange borgere har mulighed for at dyrke egne afgrøder, holde høns, kompostere og blive selvforsynende i større eller mindre grad.  Samtidig kan haverne indrettes, så de rummer levesteder for nogle af de arter, hvis naturlige levesteder er forsvundet. Dermed kan haverne i Gentofte få betydning i indsatsen for at stoppe tabet af biodiversitet.

Der er flere grunde til at arbejde med selvforsyning.

Når du dyrker dine egne afgrøder har du fødevarer lige ved hånden. Det giver forsyningssikkerhed.

Du kan dyrke sorter, der ikke er til salg i dagligvarebutikkerne.  F.eks. nogle af de gamle  sorter der i disse år oplever en revival. Læs mere om gamle sorter på nordiske genbank eller fuglebjerggårds hjemmeside.

En hollandsk undersøgelse er kommet frem til at arealbehovet er på 1450 m2 /person ved 100% selvforsyning.

Alene arealbehovet afskærer de fleste fra at blive 100 % selvforsynende. Mindre kan dog også gøre det.  En god start er er at lægge ud med de afgrøder man er storforbruger af og som havens jord og lysforhold giver gode betingelser for.

Når det grønne affald fra køkkenet har været gennem kompostbeholderen, kan det bruges som vækstmedium for dine planter. Næringsstofferne cirkulerer mellem din have og dit køkken i et lokalt kredsløb. Du understøtter det lokale kredsløb ved at dyrke grønsager, kompostere det grønne køkkenaffald og bruge komposten til dyrkning af et nyt hold grønsager.

Dine hjemmedyrkede afgrøder erstatter afgrøder,  der kan være dyrket langt væk fra din bolig. Disse afgrøder  har været transporteret fra dyrkningsstedet til butik og fra butik og hjem til dig. Det koster i CO2 udledning.  I det samlede regnskab er det i øvrigt transportvejen fra butik og hjem til dig der er relativt dyrest i CO2 – udledning.

NATURHAVEN

Ved at indrette haven mere naturnært kan man være med til at sikre levesteder for en række arter, og være med til at løse den udfordring, der ligger i at få stoppet tabet af arter.

Ifølge forskere forsvinder arter i dag med en foruroligende høj hastighed. Forskere omtaler tabet af arter i nutiden som den sjette masseuddøen. Tidligere i jordens historie har der været 5 perioder, hvor arter forsvandt med tilsvarende høj hastighed. Det, der kendetegner den nuværende sjette masseuddøen, er at den er tæt knyttet op på menneskets aktiviteter og at den sker relativt ubemærket –  i en “grøn kulisse” . Det er de konkurrencesvage og højt specialiserede, der i første omgang forsvinder, mens andre og mere hårdføre arter optræder med stort individantal. Dermed dækker de over fraværet af de arter, der er forsvundet eller på vej til at forsvinde. Tab af levesteder er en af forklaringerne på tabet af arter.

FORØG BIODIVERSITETEN I DIN HAVE – OG FÅ EN NATURNÆR HAVE

Gamle træer
Lad de gamle træer i haven stå, beskær dem evt groft, de er nogle de vigtigste levesteder for rigtig mange dyr og et hotspot for biodiversiteten, som flagermus, spætter, og insekter.
Behold i det hele taget afsavede grene og træstammer i haven. Dødt ved giver stof til nedbryderne, der indgår i fødekædernes nederste led. Et udgået træ i haven er et foranderligt billede over forfaldets poesi og byder på føde og levemuligheder for en lang række arter. Kan du ikke beholde hele træet sørg da for at bevare dele af grundstammen.

Hække og krat
Børn og dyr har ret til krat, til at gemme sig i og til at skabe sammenhæng mellem haverne.

Vand i haven
Regnvand er en ressource og skal helst ikke ledes i kloakken. Behold det i haven, i regntønder eller lav jeres eget vandhul. Vand i haven er i det hele taget vigtigt for at skabe liv. Selv en nedgravet balje eller et fuglebad vil give dyrene – både pindsvin, fugle og insekter, en håndsrækning.

Brug ikke gift i haven
Det skader biodiversiteten og vores drikkevand. Se mosset og blomsterne i græsplænen og mellem fliserne som en forskønnelse.

Vælg hjemmehørende arter
Plant hjemmehørende sommerblomster, løg, stauder i haven. Disse giver mad til bestøverne og deres larver. Sørg i det hele taget for at have masser af blomster i haven. Der er langt flere dyr og svampe knyttet til hjemmehørende arter end til nyligt introducerede arter. Det længere tidsperspektiv har muliggjort en samtidig udvikling, der fremmer relationen, hvad enten der er tale om en føde, en symbiose et parasitisk forhold eller andet.

Pluk en buket i haven i stedet for at købe miljøbelastende afskårne blomster.

Blomstring i hele sæsonen
Af hensyn til vilde bier og sommerfugle må der gerne være blomstrende træer, buske og urter gennem størstedelen af året – fra marts til oktober. Da bierne skal lære sig en ny teknik, når de går fra en type blomst til en anden, er det godt med mange individer af samme art.

Kompost
Få en lukket kompost på genbrugspladsen eller via Gentofte kommune og brug den til dit have- og grønne køkkenaffald. Lav dermed din egen pottemuld i stedet for at købe jord med spagnum der skader både naturen og klimaet.
Og brug komposten som gødning i stedet for at købe kunstgødning, der belaster klimaet og miljøet.

Gemmesteder
Lav naturlige gemmesteder for dyr i haven af kvas, sten eller potteskår – gerne på varme solrige steder, hvilket lokker dyr som firben til.

Lad græsset gro…
…eller slå det ikke så ofte. Det sparer tid og benzin og giver blomsterne i græsset tid til at blomstre til glæde for dyrene og dig selv.

Kend din haves DNA
Byg videre på det naturgrundlag der allerede er i din have. Er det en have med fugtig bund og måske et vandhul, så vil det give bedst mening at arbejde videre med at udvikle haven af dette spor. Omvendt kan man, ved at dræne og tørlægge en fugtig have, utilsigtet fjerne livsgrundlaget for sjældne arter.

Grønne forbindelser
For mange af de dyr, der besøger en villahave, gælder det at den enkelte have kun udgør en lille del af dyrets levested og spredningsvej. Det er derfor af betydning hvordan din have forbinder sig med andre haver og andre grønne områder. Er der grønne hegn i haveskel vil dyrene nemt kunne passere frit mellem haverne, mens faste hegn af træ eller metal kan være umulige at passere og derfor udelukker . Din have er en lille brik i en større helhed, Som Rasmus Ejrnæs udtrykker det i bogen; ‘Den uendelige have’:

“Vi deler pindsvin med naboen, blåfugl med villakvarteret, flagspætter med bydelen og mursejlere med Afrika.”

LÆS MERE
Kurt Borella, som har arbejdet med natur i Allerød kommune, har lavet denne fine artikel om ‘Haven som dit eget naturreservat’

 

Flertallet af de planter, der i dag udgør et problem i naturen i kraft af deres invasive egenskaber, er oprindelig ført til landet for at blive dyrket i haver og parker. Først senere er man blevet klar over at planterne allerede ved introduktionen til landet besad – eller senere udviklede egenskaber, der gjorde dem i stand til at sprede sig ud i naturen og der udkonkurrere hjemmehørende arter.

Følgende forhold skal være opfyldt for at en art kan få betegnelsen invasiv:

  • arten er kommet hertil udefra ved menneskelig hjælp og altså ikke er oprindeligt hjemmehørende.
  • arten reproducerer sig selv og breder sig aggressivt, hvor forholdene tillader det.
  • arten dominerer de oprindelige arter, som var her tidligere og den udgør en trussel mod biodiversiteten.

I forbindelse med forpligtigelsen til at stoppe tab af biodiversitet, har indsatsen for at bekæmpe invasive arter stor betydning.

Invasive arter har nogle fordele, der gør dem i stand til at fortrænge de arter, der levede i området inden den invasive art blev introduceret. Planter har brug for lys, vand og næringsstoffer. Når der er knaphed på en eller flere af disse ressourcer, vil planterne komme ud i et konkurrenceforhold. Invasive arter har typisk nogle fordele frem for de hjemmehørende, der gør dem mere konkurrencedygtige. De egenskaber der gør de invasive planter mere konkurrencedygtige kan være tidlig sæsonstart, måske i kombination med en højere og fyldigere vækst. Planter med senere sæsonstart og eller lavere vækst vil derfor få svært ved at etablere sig i nærheden af de invasive. Det starter en nedadgående spiral hvor de invasive vil blive mere og mere dominerende. Den nedadgående spiral forstærkes af den store reproduktionsevne som mange invasive planter besidder – enten i form af en stor frøsætning eller stor evne til vegetativ spredning. Det betyder at enkelte individer på kort tid kan blive til mange.

Vigtige spredningskilder er vind, vand, fugle, haveaffald samt dyrkning (såning eller plantning)

Som haveejer har man et medansvar for at undgå spredning af invasive planter i naturen. Mange invasive planter har spredt sig ud i naturen fra private eller offentlige haver. Her kan de komme til at gøre stor skade. Globalt set er invasive arter en kæmpe trussel mod den biologiske mangfoldighed.

I april 2017 fremsatte EL forslag til en handleplan mod invasive arter. Forslaget omfatter en indberetningsportal www.invasivearter.dk samt et handelsforbud der skal stoppe indførslen af invasive arter til landet. Handelsforbuddet er endnu ikke behandlet af Folketinget men indberetningsportalen virker. Folketinget behandler i efteråret 2017 et lovforslag om forbud mod handel af en række invasive plantearter. Vedtages lovforslaget, vil det ikke længere være muligt at købe disse planter på planteskoler og i gartneriet. Har du som haveejer allerede invasive planter i din have kan du gå i gang med at fjerne dem, så de ikke længere udgør en spredningstrussel.

De invasive arter der er omfattet af lovforslaget

  1. Stor andemads-bregne
  2. New zealandsk korsarve
  3. Almindelig vandpest
  4. Canadisk balsamin,
  5. Småblomstret balsamin
  6. Glansbladet hæg
  7. Hybrid mellem japansk og kæmpepileurt
  8. Japansk pileurt
  9. Kæmpe-pileurt
  10. Rynket rose
  11. Canadisk gyldenris
  12. Sildig gyldenris
  13. Galizisk sumpkrebs (tyrkerkrebs)
  14. Bisamrotte

FRØ

Byt frø på Ordrup Bibliotek

På Ordrup Bibliotek kan du aflevere dit overskud af frø og bytte dig til frø fra andre planter. Med
frøbiblioteket får du mulighed for at komme nemt til frø af krydderurter, sommerblomster , salat,
kålplanter og vilde planter – herunder sorter som du måske ikke tidligere har gjort erfaringer med. Idéen
med frøbyttebiblioteket er at give dig nem adgang til en større artsrigdom af dyrkede afgrøder.

Frøbiblioteket er for alle

Hvad enten du har en vindueskarm, altan eller have er du velkommen til at være med til frøbyttelegen. Du
er også velkommen hvis du endnu ikke har frø at donere men gerne vil i gang. Biblioteket vil gerne have
oplysninger om hvilken plante frøene er høstet fra – og hvis der er en lille historie om planten må du meget
gerne skrive denne ned.

Frøbiblioteket er samlet omkring et ældre træmøbel der står tæt på bibliotekets have- og naturafdeling.
Ordrup Bibliotek har åbent alle dage.

Gamle sorter i spil

Som frøsamler og frøbytter kan du være med til at bevare de gamle sorter. Gamle sorter har nogle
egenskaber, der ofte er gået tabt i under udviklingen af de nyere sorter. Det kan være et større indhold af
bitterstoffer samt en større modstandsdygtighed overfor sygdomsfremkaldende organismer. Desuden har
gamle sorter ofte en længere blomstringsperiode. Dette er en fordel for private haveejere, der så løbende
kan høste afgrøderne.

MOST

Udstyr til mostpresning

Gennem Grøn Guide kan du leje udstyr til mostpresning. Årligt går frugt til en samlet værdi af 50 millioner kroner tabt fra danske haver. Det er bæredygtigt at udnytte lokale råvarer i sæson, og overskud af æbler kan forvandles til most. Udstyret omfatter en kværn, presse samt kar og net. Hvorfor ikke gå sammen med andre familier om en fælles mostpresningsdag? Lejen er 250 kr. for 2 dage- uanset hvor mange I er om udstyret.

Se vejledning i brug af udstyret her: Download

HAVEKURSER

I 2019 udbød Grøn Guide i samarbejde med Gentofte Bibliotekerne en række arrangementer, hvor du som voksen eller børnefamilie kunne blive klogere på at dyrke din have eller altan.

I 2017 og 2018 tilbød Grøn Guide Gentofte havekurset : “Selvforsyning og rewilding – hånd i hånd”

Du kan læse programmet for kurset i 2018 her: [Program 2018]

Du kan læse programmet for kurset i 2017 her: [Program 2017]

 

Gentofte Havevenner

I 2018 blev der i forbindelse med havekurset oprettet en interessegruppe kaldet Gentofte Havevenner. Formålet med denne gruppe er at dele haveglæder med andre, arrangere plante og frø-byttedage, tage på havebesøg hos hinanden og udflugter til interessante haver sammen. I det hele taget er det et sted for havenørder, der ønsker at udbrede viden og glæden ved bæredygtige, giftfri og selvforsynende haver i Gentofte. Hvis du ønsker at være en del af denne gruppe så ansøg om at blive medlem af Facebookgruppen “Gentofte Havevenner” eller tilmeld dig Grøn Guides Nyhedsbrev her på siden, hvor nyheder om aktiviteter i “Gentofte Havevenner” også vil bliver annonceret.